INSPIRATION 2

MY BLOG, MY FEELINGS

LARA STONEEt billede som ingen sammenhæng med teksten har, men hold op hvor er Lara Stone da smuk ik? Jeg bliver meget inspireret af dette billede. Værsgo.

Men, som jeg sagde forleden, elsker jeg bloggen utrolig meget. Og her forleden gik jeg ind på den dejligste Silles blog, hvor hun havde skrevet et indlæg om noget jeg selv har oplevet en del gange. Hver gang folk spørger ind til min blog, spørger om jeg har en blog eller noget lignende, bliver jeg pinligt berørt. Selv når det er min familie. Det er kun enkelte personer, som ikke får mig til at føle mig pinligt berørt over min blog. Det er mine tætteste veninder og så min dejlige kusine. Min kusine er selv interesseret i mode (så vidt jeg formoder ihvertfald), og hun er virkelig sød og støttende. Men selv når mine brødre eller min far spørger ind til bloggen, bliver jeg pinligt berørt, og snakker uden om. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, og det er fandens irriterende. Måske kan det være fordi mode er det eneste, som jeg virkelig ved noget om, og hvis folk så ikke synes bloggen er god, kan jeg blive såret. Det er faktisk også derfor at der endnu ikke har været outfit billeder her på bloggen. Jeg har ikke nogen til at tage billederne. Og jeg har ikke nogen, som jeg ville betro det til. Bloggen er heller ikke særlig stor (den er jo kun omkring 5 måneder gammel, så det er jo klart), så jeg føler ikke at folk ville være stolte over det jeg har nået. Tro mig, jeg elsker denne blog mere end man skulle tro, men jeg får stadig en klump i halsen, og gid det ville gå væk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSPIRATION 2