og hun gør det igen

Jeg ved simpelthen ikke hvad der er sket i hjernen på mig, men siden jeg allerførst kom ind på Sillewho’s hjemmeside, har jeg været mere end glad for at lege med i hendes univers (dette kan kun forstås, hvis man er en del af det), og hendes billeder, tekster og tanker bliver bare bedre og bedre for hver fucking gang der gå. Hun har stjålet mit hjerte, og hendes photobooth, vin og smøger er bare noget der ikke er til at glemme, når man først er blevet en del af det. Jeg har svært ved at blive en ”fast læser” hos en blog, men hos Sille er der ikke en enkelt tanke om ikke at tjekke hendes blog hver eneste dag.

Ja, jeg ville ønske at jeg i det mindste var halvt så sej som Sille. Det betyder ikke at jeg vil have samme stil, samme udseende eller samme personlighed som hende. Nej det betyder ikke at jeg vil være præcis som hende, men mere at jeg gerne vil hvile i mig selv, lige så smukt som hun gør. At jeg godt vil være lige så selvironisk, naturligt sjov og skide klog som hende. Jeg kan dog ikke være sikker på at nogle af disse ting overhoved er rigtige, men jeg stoler på at Sille viser os den ægte Sille på bloggen. Hun er bare en sand inspiration.

Hun formår at skrive de mest poetiske ord og indlæg, jeg i mit ikke så lange liv har hørt, men samtidig er det ikke ligesom de meget kliché-agtige engelske ”quotes”, som jeg iøvrigt elsker virkelig meget, men ikke er i stand til at tænke mig frem til selv. Hun er bare så dyb, og alligevel så enkel. Fantastisk.

Au revoir, Sally.